Rigtig hotte nyheder hos MAX, der lancerer Grand Deluxe Pepper Jack ’n’ Chili

18-03-2021 14:01

For første gang nogensinde kommer Grand Deluxe Pepper Jack ’n’ Chili på MAX' menu – en rigtig hot og spicy nyhed med smag af syltet chili og cremet Pepper Jack-ost. Den sidste nye kampagneburger serveres fra d. 18. marts til d. 19. maj på samtlige restauranter og fås enten med halloumi, Delifresh Plant Beef eller oksekød.

I sit arbejde med smagsinnovation følger MAX blandt andet de nyeste trends i verden, og derfor er chefkok Jonas Mårtensson altid på udkig efter nye spændende smagskombinationer, der skal højne burgeroplevelsen for alle MAX' gæster. Til den nye burger har Jonas forfulgt chilitrenden og set nærmere på netop syltet chili, samt hvordan den smag bedst kan bruges i en burger.

- Selvom Pepper Jack ’n’ Chili er baseret på chili, er den ikke for stærk, men utrolig smagfuld med søde, syrlige, spicy og salte noter. Vi var meget omhyggelige, da vi udviklede denne burger, så krydringen ikke blev for stærk, og løsningen blev at skrue op for smagen og nedtone det stærke lidt. Jeg synes, at den balance, vi landede på, er perfekt afstemt, fortæller Jonas Mårtensson, chefkok hos MAX.

Grand Deluxe Pepper Jack ’n’ Chili serveres på sesambrød med syltet rød chili, Pepper Jack-ost, løg, icebergsalat og chilimayonnaise. Oksekødsburgerne er desuden med bacon. Til gæster, der foretrækker alternativer til rødt kød, fås burgeren selvfølgelig også med Delifresh Plant Beef eller halloumi. Som specielt tilbehør til den nye burger lanceres også Chili Hot Fries med Crispy fries, smeltet cheddardip, hakkede løg, syltet rød chili og chilimayonnaise.

- Jeg ser Chili Hot Fries som perfekt tilbehør til Pepper Jack ’n’ Chili eller en lækker snack, hvis man er lidt lækkersulten. Det er lidt lige som Cheese fries, men med et lidt mere spicy touch, fortæller Jonas Mårtensson, chefkok hos MAX.

Grand Deluxe Pepper Jack ’n’ Chili og Chili Hot Fries fås på alle MAX-restauranter fra d. 18. marts til d. 19. maj. Gæster, der gerne vil have noget sødt, kan nu vælge mellem Luxusshake Hindbær & Lakrids og Luxusshake Triple Chocolate Brownie.